Om Arkiverne

Der findes steder, hvor historierne lever lidt længere end andre steder.

Arkiverne er skabt med netop den tanke.

Arkiverne er et lille univers for læsere, der elsker fantasy og romantasy med magiske fortællinger om drager, stærke helte og uforglemmelige verdener. Et sted, hvor bøgerne ikke blot er noget, man læser, men noget man kan forsvinde ind i.

 

Idéen til Arkiverne opstod ud fra en stor kærlighed til de historier, der kan få tiden til at stå stille. De bøger, man vender tilbage til. De universer, man længdes efter at besøge igen. Her samles de fortællinger, der føles som små skatte i et bibliotek af magi og eventyr.

Navnet Arkiverne er inspireret af tanken om et sted, hvor historier bevares og roen kan sænke sig. Et sted, hvor hver del føles som noget særligt, men også en den af noget større.

 

Selvom Arkiverne i dag er en lille webshop, er visionen større. Drømmen er at skabe et univers omkring læsning: Stedet, hvor bøger, fællesskab og hyggelige læsestunder mødes. Måske gennem samlæsninger, små events med fokus på et fællesskab for fantasyelskere.

For Arkiverne handler ikke kun om bøger.

Det handler om følelsen af at åbne en historie og træde ind i en anden verden.

 

Velkommen til Arkiverne og god læselyst